Da jeg gik i 8.klasse, på Engesvea Skole i Lillehammer - en gang i midten af 80´erne, valgte jeg foto som valgfag. Og det satte skub i interessen. Det gik ikke lang tid, så fik jeg mit første spejlrefleks - et Chinon med et par forskellige optikker. Vi lærte at fremkalde sort-hvide billeder i mørkekamret, og interessen blomstrede.

 

 

Efter nogle år, så gad jeg ikke slæbe rundt på alt det tunge udstyr, så jeg solgte kameraet, og købte et pocket-kamera. Et ganske almindeligt point-and-shoot.

 

 

Det havde jeg, helt til jeg mødte Jane, i starten af 90´erne. Hun slæbte rundt på et Canon AE-1, med program-og-det-hele. Men stadigvæk med manuel fokus, og en standardoptik, som nok ikke havde verdens bedste glas. Billederne blev ok - men farverne var kedelige, og mange gange var fokus ikke lige der det burde være...

 

 

Nogle af mine venner havde skaffet sig digitalkamera, og da jeg fik mulighed for at gøre et kæmpe "kup" et gang i starten af 2001 - et HP 2 megapixel, med en farveprinter, så var interessen så småt vagt igen. Karoline var lige blevet født - og jeg fik lejlighed til at lege lidt med billeder, uden at tænke på at skulle betale for film, fremkaldning etc. Kameraets batterikapacitet, og det 16 mB kort jeg havde sat i var lige nok til ca. 50 billeder - og det var vel hvad jeg tog i løbet af vores 14 dages ferie på Costa Brava, sommeren 2003.

 

 

 

"Uheldigvis" gik batterilåget i stykker, og da vi samtidig havde besluttet at vi ville gøre vores livs rejse - til Sydafrika et år senere, så fandt jeg hurtig ud af, at dette simple kamera ikke ville kunne bruges. Jeg var nødt til at have et nyt. I min søgen på internettet, så fandt jeg hurtig ud af, at man kunne få gode digitalkameraer, med en god zoom (hvilket ikke var dårligt, når vi skulle til at tage billeder af vilde dyr), til en billig penge. Min svoger, Arne - havde i nogle år haft en Leica-kikkert - og jeg kunne jo hurtigt se, at optikken her var noget andet end de kikkerter jeg tidligere havde kikket igennem. Derfor faldt min interesse på Panasonic, som i et samarbejde med netop Leica, havde lavet Lumix - eller Lumix DMC-FZ10.

 

 

Sikke dog et kvantespring i kvalitet, sammenlignet med mit tidligere HP-kamera.

Nu tog fotointeressen for alvor fart, og i løbet af de næste 2 år blev der taget masser af billeder, og Sydafrika-turen gav også nogle vellykkede dyre-skud.

 

I 2006 opgraderede jeg til en den nyeste model, Lumix DMC-FZ30, som havde 8 megapixels, i stedet for 4.

 

 

 

Dette skulle vise sig at være lidt "farligt", for størrelsen på dette kamera var efterhånden ret tæt på et spejlreflekskamera, og jo flere billeder jeg tog, jo højere kvalittetskrav stillede jeg til billederen, til autofokus-hastighed, ISO-kapacitet etc. Så da jeg sommeren 2007 besluttede mig for at springe ud i det - så blev det, efter megen søgen, både hos Canon, Olympus, Sony og Pentax - til en Nikon D80.

 

Og hvis springet havde været stort fra min HP til min første Lumix, så var det et MEGA-spring nu.... Da jeg samtidig fik mulighed for at komme ud på nogle rejser, både til Grønland, Sydafrika (igen) og Færøerne, så nåede kameraet op på ca. 10.000 billeder på mindre end et år.

 

 

 

 

I april 2008 blev jeg optaget på den første kompetencegivende uddannelse for amatørfotografer, TTF A.L (Tybjerg Tekst og Foto, Advanced Level). Det var en fantastisk oplevelse at få lov til at bruge noget tid sammen med en af Danmarks bedste fotografer, Casper Tybjerg.

 

 

 

 

Og, sommeren 2008 fik jeg endelig "lov" (konen bestemmer vel....)til at investere i et professionelt kamerahus - Nikon D300. Det er en fryd - og en ny dimension.

Sommeren 2010 tog jeg skridtet fuldt ud, og købte det kamera, som ændrede alt for Nikon... D3...Da dette kamera kom på markedet revolutionerede den hele kameraverden, med mulighed for at gå helt op på 25.000 ISO, og at kunne tage billeder næsten uden lys... Det var en drøm som gik i opfyldelse... :-)


Men, jeg har fundet ud af, at jeg kunne få den samme flotte fotokvalitet, måske endnu bedre, til en meget billigere penge.. Jeg besluttede at sælge mit D3, og købe Nikon´s nyeste spejreflex - Nikon D7000. Det er det bedste kamera jeg nogensinde har haft...

Til at sidde på kamerahuset har jeg følgende optik:

AF-S VR Zoom-Nikkor ED 70-200 mm f/2.8 G IF

Nikon AF-S 105 mm f/2.8 VR Micro

Nikon AF Nikkor 50 mm 1:1,8

Nikon 12-24 mm 1:4

Nikon SB-900 Speedlight

Nikon TC-17E II Teleconverter

Lav din egen hjemmeside med mono.net